tirsdag den 30. september 2014

Universitetet censurerer

Igår aftes satte vi flere hundrede plakater op rundt omkring på KUA, hvor man kunne læse følgende besked:

Studerende!

Siden vi er flyttet til KUA2 er al visual kommunikation blevet underlagt en voldsom censur. Den nye, golde arkitektur bliver brugt som påskud til at kvæle enhver politisk kommunikation, der gør brug af det rum vi færdes i. Vi oplever igen og igen at vores plakater bliver revet ned blot timer efter deres ophængning. Denne censurstrategi beror på en forestilling om, at de studerende ikke er klar over undertrykkelsen - eller endda accepterer den.
Det gør vi ikke. Universitetet og dets rum tilhører os, og censuren er et radikalt udtryk for forsøget på den fuldkomne umyndiggørelse af de studerende. Censuren af uønskede politiske holdninger er forrykt. Universitetets rum er politisk, og vi opfordrer alle til at definere det på enhver måde.


Dette viste sig alt for sandt da vi ankom imorges og alle plakater i KUA2s foyer og på grafittivæggene (sat op med tapetklister) udenfor var taget ned.

Vi finder os selvfølgelig ikke i denne repression. 
Fortsættelse følger.






 I aftes:








Imorges: